Da vi var skrevet op til vores anden Broholmer, var vores ønske en hanhund.
Men der var ikke nogen han i kuldet der matchede os.
Efter en snak, blev vi enige om at vi gerne ville have en tæve, vi forelskede os hurtigt i Frigg.
Allerede her startede vores nye eventyr, uden at vi vidste det....
Frigg er kendt for sit skønne sind. Hun er meget rolig og godmodig.
Der er ingen tvivl om hun vil sin familie det bedste.
Hun passer på os, er en god vagthund og nyder livet her på gården.
Efter Frigg blev avlsgodkendt fik vi blod på tanden.
Hun klarede sig flot på de efterfølgende udstillinger og fik Excellent.
Der var ingen tvivl om at det var nu hun skulle indgå i avl, da vi blev kontaktet af Charlotte Havgaard som ejer Humle Wspomnienie Darmy.
Frigg og Humle er et racetypisk perfekt match, og Humle er champion i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.
Frigg var en fantastisk mor for hendes første kuld.
Hun har efterfølgende udvilket sig og er blevet, en om muligt, endnu smukkere hund. Mere fyldig og tung i sit udtryk.